Lapland ultra!

Findes der bjørne i Lapland?

Mandag den 23. juni:

Vi skal i dag til Adak – byen hvor 100 km løbet skal finde sted. Vi glæder os meget!

Adak er en by med 200 indbyggere hvor centrum er varehuset: Konsum.

Samtlige indbyggere har en finger med i afviklingen af løbet, hvilket gør alting lettere…… Det startede med da jeg ankom til byen måtte jeg ind til byens Konsum for at spørge om vej. I sådan en lille by kender alle jo til hinanden så selvfølgelig kendte de vejen til Åse og Roland. Lige rundt i svinget og så til venstre og dernæst op på bakken. Indehaveren af varehuset overbringer nyheden om ”den cyklende Finn” til Rolands private mobiltelefon som kort til efter kommer stæsende på sin tunede knallert.

Mette og jeg bliver indkvarteret i en lille fin nyrenoveret, typisk rød, træhytte som er beliggende i samme idylliske have som Åse og Rolands hus.

Det viser sig senere at alle løbere bliver indkvarteret privat samt hentet og bragt, i private biler, til fly og tog i en afstand på 50 km.

Udgangspunktet for løbet finder sted på byens skole. I skolens hyggelige spisesal er der arrangeret fælles spisning fra torsdag aften den 26.06 til lørdag den 28.06. Her kan man forsøge sig med bl.a. elgsdyr- og rendyrskød med det traditionelle knækbrød til. Det skal smages……..

Træfpunktet for byens borgere finder ud over konsum også sted på skolen. Flere troppede op for at nyde den gode mad, men selvfølgelig også for at få sat ansigter på de mange løbsdeltagere som indtil videre kun havde været bogstaver på papiret. Deltagerne kom fra Grækenland, Tyskland, Rusland, Island, Japan, Holland, Norge, England – I alt var der 80 løbere og 15 som skulle jogge/gå de 100 km.

Vi havde været spændt på at møde de andre deltagere og vi fik da også snakket med en del. Blandt andet troppede en rolig fyr op i spisesalen og spurgte om han måtte sætte sig ved bordet. Vi snakkede om løbet og hvortil jeg kun kunne sige at tiden gerne må være omkring de 11 timer men hvem kan sige hvorledes de sidste 20 km kan arte sig. Vi spurgte forsigtigt den nye fyr, vi havde fået til bords, om han var løber eller ”ganger”? Han var ”ganger”! Hvilken tid havde han i sinde at jagte? 10 timer! Den rolige lille lune fyr var altså svensk mester i kapgang.

Sådan gik dagen. Vi fik snakket med en del af de andre løbere og ”gangere” samt slappet af til løbet.

Havde vi brug for noget var befolkningen i den lille by Adak hurtigt på mobilen og havde gang i alverdens telefonsamtaler parat til at gøre løberne tilfredse.

Selve løbet         

Ruten var en rundstrækning på 100 km med 50% grusvej og 50% asfalt. Pr 5 km var der vand- og madposter, 4 steder på ruten blev der tilbudt massage.

Starten gik kl. 22:00, vejret var fint, lidt overskyet men skønt løbevejr. Mens timerne svandt ud på natten blev det koldere, specielt de to cyklister, to danskere Mette og Merete, som fulgte deres kæreste på vej. Med vanter og derudover sokker på hænderne, 4 trøjer og to jakker kunne kulden stadig ikke ”holdes væk fra døren”, mens jeg i newline trøje og knæløbetights med sponsorerne: Scanbox og runners corner på fronten sagtens kunne holde kulden væk.

Chokket kom efter 20 km hvor en påbegyndende irritation på den ene lilletå. En vabel var ved at bane sig vej: Ved 30 km fortalte jeg Mette at nu havde jeg bestemt mistet en lilletånegl for jeg kunne mærke at noget ”rullede” rundt på foden. Min soucony-sko var nu mærket med blod i siden, hvilket bekymrede mig lidt. Stedet blev heldigvis, efter nogle kilometer, følelsesløst og gjorde tiden knap så smertefuld.

Mødet med japaneren

På den lange strækning kom jeg igennem utrolig megen smuk natur i skæret af midnatsolen. Hen på natten løb jeg alene kun efterfulgt af Mette på cyklen, som pr. 15 km. gav mig den længe ventede ”godbid”: Chokoladebar. Stilheden lå hen over grantræerne, søerne med duggen, kun brudt af enkelte fossende elve og Mettes, i perioder, spontane fotograferinger. Pludselig ved ca 55 km fik jeg en japaner i syne. Jeg fik kontakt med ham ved en vandpost hvor han, ubegribeligt, havde kræfter til at tage billeder af de der passede vandposten. Jeg så mit snit til at overhale og skyndte mig derfor at drikke lidt og komme af sted. Med et tilfreds smil på læben løb jeg videre indtil et par km, hvor nogle hurtige korte skridt hørtes i modsatte side af asfaltvejen. Jeg kiggede mig, nogenlunde fattet, over skulderen. Æv, japaneren var tilbage, kameraet var lagt i lommen og han hilste pænt idet han passerede mig. Han opmuntrede mig idet han sagde at man jo altid kunne gå når man blev træt. Hvad han så mente med det, kunne jeg jo kun bruge de næste 43 km til at tænke over. Han forsvandt hurtigt i horisonten.

Japanerens alder? Jooo…. Han var 64 år og havde nok nogle tricks i baghånden…………….

Det var en flot tur i midnatsolen. Ved 80 km kunne jeg igen mærke min lilletå når jeg løb ned ad bakke. Endelig kom jeg til målfeltet og traditionen tro kom en smuk samerpige mig i møde som løb sammen med mig over mållinien.

Tiden blev 11 timer og 40 minutter.

Så stod det endelig på varmt bad, spabad, sauna og massage.

Alt i alt har det været en rigtig god oplevelse. Et løb som varmt kan anbefales, hvis man vil afprøve ultraløb.

Mette og jeg vil gerne takke vore sponsorer: Scanbox, runners corner, saucony samt run4fun for at dette løb/denne tur blev en succes for os.

Vi har allerede nu et andet løb i tankerne: 2004, fra Wien til Budapest som er en strækning på 340 km. Men først skal der restitueres og Mettes knæskade skal først af vejen. 

-Og ja, der findes bjørne i Lapland, men i Adak , inden vores ankomst var det en uge siden en bjørn sidst er blevet set.…..

Med venlig hilsen
Finn B. Johansen og Mette H. Graversgaard

Kære Folkens!
Jeg er nu endt i Malå hvor jeg har truffet Mette. Vi sidder nu og sunder os i en stille stund på byens bibliotek.
Jeg har nu kørt ca. 1600 km. Nu hvor jeg tænker tilbage på den lange strækning har der nu været en del sjove og oplevelsesrige episoder. En af episoderne er følgende:
Solen stod fra en skyfri himmel og dagens veje var endeløse og meget bakkede. Endelig stod middagssolen højt og der var tid til middagsmad: kartoffelmos med kødboller samt tranebærsyltetøj, som er det store hit på samtlige tankstationer. Jeg havde sat mig godt til rette på bænken udenfor og i det samme ankom en tilsyneladende udkokset schweizer. Han havde trampet ihærdigt i pedalerne for at indhente mig. Gennem de sidste 12 km havde han haft mig i syne, men indhente mig kunne han ikke pga. hans tunge bagage. I år havde han cyklet fra Schweiz gennem Tyskland, hvorefter han besøgte Sjælland og kørte nu op gennem Sverige hvor endestationen var Jokkmokk (nord for Polarcirklen). En gang i året ønskede han sig at foretage sig noget utraditionelt idet han ud fra egne udtalelser mener at schweizere enten står for at være bankmænd, forsikringsfolk eller lave chokolade. Han var/er selv bankmand og skulle være af sted i 3 måneder alene.
Det var nu dejligt at finde andre "utraditionelle" idrætsudøvere på sin vej, så man ikke føler sig helt alene i verden med "sjove" indfald.

Med venlig hilsen
Finn B. Johansen
Malå

Hej Danmark Lapland kalder
Jeg er nu i byen Ljusdal og jeg har cyklet 870 km.
De sidste to dage har det regnet, så jeg får kun cyklet 60km om dagen.
Jeg kan tydelig mærke at der er mere køligt om dagen ca.15 grader, og der er også lyst hele natten her oppe, så det er meget svært at falde i søvn, og når man så falder i søvn vågner man igen kl. 5 for så tror jeg at jeg skal op.
Men ellers går alt næsten efter planen jeg skule bare have været 100 km. længer fremme, men jeg regner med at, jeg når midt mål næste torsdag.
Helbredet er i top, og også mentalt er jeg i top, men i hører nærmere fra mig.