Lapland Ultra den fortsatte beretning.

04.07.2003

FINN har gennemført i tiden 11:40, mere herom senere.

Finn skriver hjem til os en gang imellem, når han render ind i en computer.

04.07.2003

Lapland ultra!

Findes der bjørne i Lapland?

Mandag den 23. juni:

Vi skal i dag til Adak – byen hvor 100 km løbet skal finde sted. Vi glæder os meget!

Adak er en by med 200 indbyggere hvor centrum er varehuset: Konsum.

Samtlige indbyggere har en finger med i afviklingen af løbet, hvilket gør alting lettere…… Det startede med da jeg ankom til byen måtte jeg ind til byens Konsum for at spørge om vej. I sådan en lille by kender alle jo til hinanden så selvfølgelig kendte de vejen til Åse og Roland. Lige rundt i svinget og så til venstre og dernæst op på bakken. Indehaveren af varehuset overbringer nyheden om ”den cyklende Finn” til Rolands private mobiltelefon som kort til efter kommer stæsende på sin tunede knallert.

Mette og jeg bliver indkvarteret i en lille fin nyrenoveret, typisk rød, træhytte som er beliggende i samme idylliske have som Åse og Rolands hus.

Det viser sig senere at alle løbere bliver indkvarteret privat samt hentet og bragt, i private biler, til fly og tog i en afstand på 50 km.

Udgangspunktet for løbet finder sted på byens skole. I skolens hyggelige spisesal er der arrangeret fælles spisning fra torsdag aften den 26.06 til lørdag den 28.06. Her kan man forsøge sig med bl.a. elgsdyr- og rendyrskød med det traditionelle knækbrød til. Det skal smages……..

Træfpunktet for byens borgere finder ud over konsum også sted på skolen. Flere troppede op for at nyde den gode mad, men selvfølgelig også for at få sat ansigter på de mange løbsdeltagere som indtil videre kun havde været bogstaver på papiret. Deltagerne kom fra Grækenland, Tyskland, Rusland, Island, Japan, Holland, Norge, England – I alt var der 80 løbere og 15 som skulle jogge/gå de 100 km.

Vi havde været spændt på at møde de andre deltagere og vi fik da også snakket med en del. Blandt andet troppede en rolig fyr op i spisesalen og spurgte om han måtte sætte sig ved bordet. Vi snakkede om løbet og hvortil jeg kun kunne sige at tiden gerne må være omkring de 11 timer men hvem kan sige hvorledes de sidste 20 km kan arte sig. Vi spurgte forsigtigt den nye fyr, vi havde fået til bords, om han var løber eller ”ganger”? Han var ”ganger”! Hvilken tid havde han i sinde at jagte? 10 timer! Den rolige lille lune fyr var altså svensk mester i kapgang.

Sådan gik dagen. Vi fik snakket med en del af de andre løbere og ”gangere” samt slappet af til løbet.

Havde vi brug for noget var befolkningen i den lille by Adak hurtigt på mobilen og havde gang i alverdens telefonsamtaler parat til at gøre løberne tilfredse.

Selve løbet         

Ruten var en rundstrækning på 100 km med 50% grusvej og 50% asfalt. Pr 5 km var der vand- og madposter, 4 steder på ruten blev der tilbudt massage.

Starten gik kl. 22:00, vejret var fint, lidt overskyet men skønt løbevejr. Mens timerne svandt ud på natten blev det koldere, specielt de to cyklister, to danskere Mette og Merete, som fulgte deres kæreste på vej. Med vanter og derudover sokker på hænderne, 4 trøjer og to jakker kunne kulden stadig ikke ”holdes væk fra døren”, mens jeg i newline trøje og knæløbetights med sponsorerne: Scanbox og runners corner på fronten sagtens kunne holde kulden væk.

Chokket kom efter 20 km hvor en påbegyndende irritation på den ene lilletå. En vabel var ved at bane sig vej: Ved 30 km fortalte jeg Mette at nu havde jeg bestemt mistet en lilletånegl for jeg kunne mærke at noget ”rullede” rundt på foden. Min soucony-sko var nu mærket med blod i siden, hvilket bekymrede mig lidt. Stedet blev heldigvis, efter nogle kilometer, følelsesløst og gjorde tiden knap så smertefuld.

Mødet med japaneren

På den lange strækning kom jeg igennem utrolig megen smuk natur i skæret af midnatsolen. Hen på natten løb jeg alene kun efterfulgt af Mette på cyklen, som pr. 15 km. gav mig den længe ventede ”godbid”: Chokoladebar. Stilheden lå hen over grantræerne, søerne med duggen, kun brudt af enkelte fossende elve og Mettes, i perioder, spontane fotograferinger. Pludselig ved ca 55 km fik jeg en japaner i syne. Jeg fik kontakt med ham ved en vandpost hvor han, ubegribeligt, havde kræfter til at tage billeder af de der passede vandposten. Jeg så mit snit til at overhale og skyndte mig derfor at drikke lidt og komme af sted. Med et tilfreds smil på læben løb jeg videre indtil et par km, hvor nogle hurtige korte skridt hørtes i modsatte side af asfaltvejen. Jeg kiggede mig, nogenlunde fattet, over skulderen. Æv, japaneren var tilbage, kameraet var lagt i lommen og han hilste pænt idet han passerede mig. Han opmuntrede mig idet han sagde at man jo altid kunne gå når man blev træt. Hvad han så mente med det, kunne jeg jo kun bruge de næste 43 km til at tænke over. Han forsvandt hurtigt i horisonten.

Japanerens alder? Jooo…. Han var 64 år og havde nok nogle tricks i baghånden…………….

Det var en flot tur i midnatsolen. Ved 80 km kunne jeg igen mærke min lilletå når jeg løb ned ad bakke. Endelig kom jeg til målfeltet og traditionen tro kom en smuk samerpige mig i møde som løb sammen med mig over mållinien.

Tiden blev 11 timer og 40 minutter.

Så stod det endelig på varmt bad, spabad, sauna og massage.

Alt i alt har det været en rigtig god oplevelse. Et løb som varmt kan anbefales, hvis man vil afprøve ultraløb.

Mette og jeg vil gerne takke vore sponsorer: Scanbox, runners corner, saucony samt run4fun for at dette løb/denne tur blev en succes for os.

Vi har allerede nu et andet løb i tankerne: 2004, fra Wien til Budapest som er en strækning på 340 km. Men først skal der restitueres og Mettes knæskade skal først af vejen. 

-Og ja, der findes bjørne i Lapland, men i Adak , inden vores ankomst var det en uge siden en bjørn sidst er blevet set.…..

Med venlig hilsen
Finn B. Johansen og Mette H. Graversgaard

19.06.2003

Kære Folkens!
Jeg er nu endt i Malå hvor jeg har truffet Mette. Vi sidder nu og sunder os i en stille stund på byens bibliotek.
Jeg har nu kørt ca. 1600 km. Nu hvor jeg tænker tilbage på den lange strækning har der nu været en del sjove og oplevelsesrige episoder. En af episoderne er følgende:
Solen stod fra en skyfri himmel og dagens veje var endeløse og meget bakkede. Endelig stod middagssolen højt og der var tid til middagsmad: kartoffelmos med kødboller samt tranebærsyltetøj, som er det store hit på samtlige tankstationer. Jeg havde sat mig godt til rette på bænken udenfor og i det samme ankom en tilsyneladende udkokset schweizer. Han havde trampet ihærdigt i pedalerne for at indhente mig. Gennem de sidste 12 km havde han haft mig i syne, men indhente mig kunne han ikke pga. hans tunge bagage. I år havde han cyklet fra Schweiz gennem Tyskland, hvorefter han besøgte Sjælland og kørte nu op gennem Sverige hvor endestationen var Jokkmokk (nord for Polarcirklen). En gang i året ønskede han sig at foretage sig noget utraditionelt idet han ud fra egne udtalelser mener at schweizere enten står for at være bankmænd, forsikringsfolk eller lave chokolade. Han var/er selv bankmand og skulle være af sted i 3 måneder alene.
Det var nu dejligt at finde andre "utraditionelle" idrætsudøvere på sin vej, så man ikke føler sig helt alene i verden med "sjove" indfald.

Med venlig hilsen
Finn B. Johansen
Malå

16.06.2003 Hej Danmark
Nu er jeg enlig kommet til Lapland.
Der er ca. 13-15 grader her oppe og mørke skyer, så jeg venter kun på at der skal begynde at regne.
Når det ikke er varmere her, sveder jeg meget når jeg cykler opad bakkerne, men fryser når det går nedad, så nu er jeg selvfølgelig blevet forkølet, jubii men jeg prøver at indtage mange c- vitaminer i form af juice og frugt, men ikke nok med det så har jeg også en nerve i venstre balle der irriterer helt vildt men det går nok over igen.
Jeg må nok sige at jeg er tændt til løbet, så nu mangler jeg barer byen Adak, så skal jeg vise de Lapper hvem der styrer farten, {det bliver jo nok ikke mig} .
Men i vil hører nærmer fra mig Hilsen Finn
12.06.2003 En lille hilsen.
Ja så er cyklen altså kommet til Sundsvall på Østkysten lige over ca.650 km ligger Adak målet for turen
I går d .11-6 kom jeg igen på grusvej 40 km bliv det til øv øv så nu må jeg til at skifte dæk, det er fuldstændig glat.
Jeg kørte her til morgen kl.4.50 for jeg skule ud og cykle på motorvej, så jeg regner ikke med at politiet er stået op der. Men alt går rigtig godt det har været lidt regnvejr et par dage, så der kan jeg kun cykle ca.60 km for så bliver det for koldt og jeg kan blive syg. Jeg har store problemer med at sove om natten ,der er jo altid lyst her oppe, og der så mange myg så fuglene flyver rundt hele tiden og spiser myg, også om natten hvor de egentlig skulle sove, men det fatter de åbenbart ikke, øv så jeg står op ca. kl.5.
I går mødte jeg en anden cyklist han var kørt fra Schweiz op gennem Tyskland igennem Danmark og videre til Sverige, så jeg er da ikke alene om de tossede ideer. Jeg ved ikke hvornår jeg skriver igen, men med løb kan man jo opleve meget, så hvorfor ikke gøre det, vi er her jo kun en gang.

                                  Med venlig hilsen Finn
10.06.2003

Hej Danmark Lapland kalder
Jeg er nu i byen Ljusdal og jeg har cyklet 870 km.
De sidste to dage har det regnet, så jeg får kun cyklet 60km om dagen.
Jeg kan tydelig mærke at der er mere køligt om dagen ca.15 grader, og der er også lyst hele natten her oppe, så det er meget svært at falde i søvn, og når man så falder i søvn vågner man igen kl. 5 for så tror jeg at jeg skal op.
Men ellers går alt næsten efter planen jeg skule bare have været 100 km. længer fremme, men jeg regner med at, jeg når midt mål næste torsdag.
Helbredet er i top, og også mentalt er jeg i top, men i hører nærmere fra mig.

06.06.2003 Hej Viborg.
Her går det fint, det går op ned, op ned og masser af skov.
Helbredet har det utrolig godt.
Jeg for kørt ca. 100 km om dagen, men det er kun godt så har benene noget at lave
Hoftebøjet bliver trænet godt. I hører nærmer her fra.
03.06.2003 Hej Viborg.
Lige en lille hilsen fra Sverige, jeg er nu kommet til Lilla Edet og har cyklet ca. 560 km og løbet 20 km, vejet er rigtig godt ca.20-25 grader.
Fysikken er i top og cyklen ligeså.
01.06.2003 Finn tager af sted fra Viborg Kl. 12.00.
28.05.2003 Lapland Ultra.

 

Med venlig hilsen
Finn B. Johansen
Mette H. Graversgaard
V
iborg Atletik og MotionsForening.

RED. Johnny Thomsen
V
iborg Atletik og MotionsForening.

Hit Counter