Jyllands Le Mans

08.11.2001

Suk, nu var den gal igen, jeg havde igen sagt ja til noget motion som de fleste vil ryste på hovedet af. Jeg har jo ved tidligere lejligheder rodet mig ud i noget ikke helt almindeligt (læs det gerne som tosset) løberi. Sandheden er vel nok at det er min egen fejl, da jeg har svært ved at sige nej til noget der har potentialet til at blive en stor oplevelse. At det gør ondt et stykke tid kan vel bare betragtes som en mindre biting.

Denne gang var noget så simpelt som et 24 timers løb rundt om et midtjysk gadekær, rigtigt kære læser, 24 timers løbet rundt om Søndersø i Viborg. Det er jo et stafetløb og med en masse medløbere er det jo ikke noget problem. Jo jo, der er 8 løbere, så du skal kun løbe ca. 3 timer, det var meldingen jeg fik, og nå ja 3 timer er jo ikke uoverskueligt specielt ikke på en weekend i en periode hvor der kan skimtes et rigtigt godt gammeldaws marathon i horisonten så træningen

alligevel skal indeholde nogle lange ture. Der var jo bare lige en detalje, at jeg lige var hjemvendt fra Etape Bornholm, en af årets absolut hårdeste uger, hvis man kigger pulszoner og den slags. Men ja jeg ville gerne deltage på et kombineret ak73/Viborg hold. Nu kunne jeg så ved selvsyn se de nærmest legendariske viborgløberes hjemmebane. Dette folk fra den sære stamme i Midtjylland er jo kendte for mange og langsomme træningskilometre. Afrejsen nærmede sig hurtigt og pludseligt var vi nede på 6 løbere, SUK! Og nogle af disse løbere skulle ikke løbe fuldt program, SUK SUK! Nu tegnede den nærmeste fremtid meget mere barsk.

Torben og jeg stod en tidlig lørdag morgen på intercitytoget til langt væk fra tirsdag og torsdags ruter, kernebagerens søn pakkede morgenbrød ud i toget, desværre ikke the real thing fra Esbjerg, men alligevel en rigtig god start på en laaang weekend. Team-chefen for vores hold Søren Rasmussen, måske arketypen på Viborg-stammens træningsmetoder, modtog os veloplagt på stationen. Han havde planlagt alt til mindste detalje  og alt var indført i et regneark, så her gik den grufulde sandhed op for mig, 12 omgange af 5,72km indenfor ca. 20 timer, i et tempo en anelse hurtigere end 4 min/km. Det var ifølge teamchefen rigeligt til at vinde.

Prikken over i'et var at jeg skulle lægge fra land. Et par opvarmningskilometre senere, stod jeg blandt de andre skøre startende, og der var frygteligt mange jeg genkendte fra tidligere eskapader. Bla. en fyr fra mit ufuldendte 120km, som nærmest var skuffet over at jeg ikke skulle løbe alle 24 timer, for det skulle han da. Klokken blev 12.00 og vi blev sendt af sted, det gik stille og roligt mod uret rundt om Søen. Hov 3.28 på første km, det var jo at ødelægge planen he-he. Jeg fortsatte lidt mere behersket sammen med en anden fyr indtil ca. 4km hvor han rykkede helt vildt. Nu med et pænt hul løb han og kiggede sig tilbage, det var da lige til myoser i nakken hvis hans hold skulle løbe sådan i 24timer.

Første runde kom i hus og Søren råbte: "Tag det nu roligt". Det gjorde jeg selvfølgelig, men måtte alligevel sende næste løber af sted som nr. 2 i den samlede stilling hvad der vel var endnu værre.... 3 1/2 min foran tidsplanen. Hvor vi andre løb noget hurtigere end tidsplanen forsøgte Søren at udligne ved at holde mange tissepauser når han skulle løbe. Vores værste konkurrenter et 12-mands hold fik således oparbejdet et forspring på ca. 8 min. Sådan fortsatte vi mange timer, vi skiftedes til bære chippen rundt om søen og fik registreret den ene omgang efter den anden. Og når vi ikke løb nød vi det gode vejr og en enkelt Super Topform fra Harboe. Der blev også snakket en del og krydset lidt verbal klinge med 12-mands-holdet. Der var med andre ord god stemning, og jeg var i den heldige situation at jeg var den løber der ganske pludseligt indhentede og overhalede vores konkurrenter, jeg vidste det godt nok ikke, så der var ikke så meget at glæde sig over. Og så var vi jo lidt ovenpå igen, selvom nogle mente at det var alt for tidligt vi gik i front.

Det bliver jo også mørkt på et tidspunkt, men vi havde jo ørkenudstyret med, så på med pandelampen. Og den virkede da nogenlunde altså indtil batterierne efter ca. 3km opgav at fuldføre. Så det vilde ridt fortsatte gennem natten i faklernes skær. Det skulle dog blive endnu sjovere, jeps vejrudsigten berigede løberiet med en god dansk silende regn.

Det gjorde tingene lidt mere interessante. Flere fakler gik ud og det var slut med måneskin og den slags, det blev med andre ord sort og vådt. Men nu kendte vi jo turen så vi forsøgte efter bedste evne at holde kursen og tempoet. For mit vedkommende var den klart værste tur kl. 03.00, jeg så sol måne og stjerner og kunne næste ingen fart skyde, men efter en omgang var kroppen ved at komme sig over chokket og hastigheden steg en smule, men detaljerne kan i selv se på nettet. Efter denne nærmest bogstavelige ud af kroppen oplevelse var det skønt at skifte til noget tørt og hoppe ned i soveposen, og glemme alt om løb de næste ca. 3 timer.

Pludseligt var det så sidste tørn, nu skulle der bare løbes 2x5.72 km og så kunne jeg bade for sidste gang og nyde at endnu en lidt aparte weekend var vel overstået uden de store skader på krop og sjæl (ingen kommentarer tak). Nu havde vi dog pludselig et positivt problem, der skulle uddeles 2 bonusomgange da vi havde løbet en del hurtigere end chefens oplæg. Der var ikke decideret kamp om de ekstra omgange, men Jesper Bæk fik en enkelt bonus omgang og satte en flot pr - Viborg klanens overhoved påstår jo at det er Viborg-træningen der har båret frugt. Anyway facit blev 67 omgange a 5,72km på 24.07.31 og dermed det hold der havde løbet flest omgange.

Vi gør det nok igen til næste år gerne med 2 ekstra løbere, og jeg kan ikke anbefale løbet nok til andre, det er godt arrangeret og en fantastisk mulighed for lidt motion ;) og socialt samvær. 

af Peter Ellehauge
AK 73